​Job hos Olga's Kost

Har du lyst til at arbejde i et professionelt miljø og lære rengøringens kunst at kende?

Så er et job som rengøringsassistent hos Olga's Kost måske noget for dig. Fordi vi hos Olga's Kost tror på at arbejdsmiljø og arbejdsglæde hænger sammen med kvalitet, får du de bedste forhold som medarbejder hos Olga's Kost. Du får grundig oplæring, arbejdstøj, nyt udstyr i den højeste kvalitet, de bedste rengøringsmidler, der skåner både miljø og medarbejdere, samt tiden der skal til for at udføre alt ordentligt og uden at skulle løbe rundt i dagligdagen. 

Vi arbejder hver dag på at effektivisere arbejdsgangen ved at bruge det rigtige udstyr og midler, opdatere os i forhold til nye metoder, investering heraf samt at have alt det nødvendige udstyr stående ved kunden i det omfang, der er plads til dette. Arbejdsvejledninger, sikkerhedsplan samt sikkerhedsdatablade findes altid tilgængeligt.

I Olga's Kost lever vi af vores usædvanligt høje kvalitetsniveau. Rengøring er en tillidssag og handler i høj grad om, at gøre vores kunders arealer pæne, præsentable, støvfrie og skinnende, men som mange glemmer, er en vigtig del af rengøring også alt det, man ikke ser såsom bakterier, der findes på alle berøringsdele herunder dørhåndtag, gerigter, arm/ryglæn og meget mere. Dernæst kommer videreføring af bakterier - her er det blandt andet vigtigt at medarbejderne er omhyggelige med deres arbejde. Det er vigtigt at skifte klude på de rette tidspunkter samt ikke at ligge klude uhensigtsmæssige steder, og vi sørger for, at der er tid til det hele.​

Dette er nogle af grundene til at Olga's Kost har brug for de bedste medarbejdere, der ikke blot har lyst til at udføre sit arbejde ordentligt, men også har flair for rengøring. Det er vigtigt, at det ligger naturligt for dig, som potentiel medarbejder, at se de små ting i dagligdagen.

Olga's Kost er en virksomhed i vækst, og derfor skal vi løbende bruge nye medarbejdere. Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til: job@olgaskost.dk

Jeg vil forsøge at besvare alle ansøgninger, der bærer præg af, at ansøgeren har læst overstående.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

​Peter Stefansen​​

Vil du lave en aftale?

Ring til os og hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig.

Olga's Kost | Barrit Langgade, 7150 Barrit | Tlf.: 31 243 243 | E-mail: kontakt@olgaskost.dk
CVR: 34306206