Egenkontrol og dokumentation

Grundig oplæring af hver medarbejder
For at opretholde den høje standard, vi er kendt for, er første skridt efter en ny ansættelse en grundig og fyldestgørende individuel oplæring - herunder ergonomisk brug af maskiner og rekvisitter samt viden om midler og egenkontrol.
Hver medarbejder har login til en app med faste opgaver, vejledninger og jobbeskrivelser. Tiden kan først startes, når medarbejderen er fremme ved opgaven - så der er altid styr på, at opgaverne udføres til tiden og med det rette timeforbrug.
Hos alle vores faste kunder ligger desuden en vejledning med de aftalte opgaver pr. rengøringsdag og et farvelagt kort over arealerne - så der aldrig er tvivl om, hvad der kan forventes rengørt.

Løbende stikprøvekontrol
Alle opgaver stikprøvekontrolleres løbende. Er der kommentarer til det udførte arbejde, tages der billeder, og det noteres i appen - så medarbejderen næste rengøringsdag kan se, hvad der skal være særlig opmærksomhed på.
Vi afholder desuden et fast ugentligt opfølgningsmøde med hver enkelt medarbejder, hvor vi kort drøfter ugen der gik. Det skaber tæt kontakt og bidrager til fællesskabsfølelsen.
Professionalisme smitter.

